Lidt om Behag Din Smag

Behag Din Smag er en kaffebar, hvor kvaliteten og håndværket kommer forrest. Vi arbejder udelukkende med nøje udvalgte bønner, altid ristet efter egne profiler. Men vi er også andet end den gode kaffe, det er også her der serveres varm Valrhona chokolade og et stort udvalg af lækre øko-teer.

Kaffe

Kaffen er kernen i vores forretning, og vi arbejder konstant med at forbedre os, så vi kan blive ved med at holde et så højt niveau som muligt. Det gør vi ved løbende at kvalitetstjekke hos vores leverandører og ved at holde vores personale opdateret. 

Vi har vores sjæl med i den nøje udvælgelse af de bedste bønner fra vores favorit kaffefarme verden over. Vi vil nemlig skabe fantastisk kaffe i vores kaffebar på Gabels Torv, midt i hjertet af Aalborg.

Håndværk

Det er ikke nok at bønnerne er gode, håndværket skal også være på højeste niveau, så vores slutprodukt bliver så godt som overhovedet muligt. Vi arbejder med 100% sporbar kaffe og stræber efter så meget økologi som muligt. 

Gennem vores forskellige bryggemetoder kan vi ekstrahere det allerbedste fra vores kaffer. Det skal fungere godt i alle led, lige fra kaffebonden til koppen – uden unødvendige genveje. Så bliver kaffe en kunst. En kunst, der kan skabe fantastiske smagsoplevelser. 

Bagværk

Vores hjemmebagte bagværk er 100% økologisk, alt lige fra vores forskellige boller til vores lækre sandwichbrød. Vi bruger kun de bedste råvarer og sætter en ære i at tilbyde dig en god smagsoplevelse. Ingen kompromiser og ingen unødvendige tilsætningsstoffer – akkurat som med vores kaffer. Kig indenfor og smag selv. Og jo, croissanter og lækre kager har vi selvfølgelig også.

Åbningstider

mandag – fredag 7.15 – 17.00

lørdag 8.30 – 16.00

søn- & helligdage lukket

 BEMÆRK – Ferielukket fra lørdag d. 12. til og med lørdag d. 19. oktober 2024

Vi er først og fremmest en kaffebar, men vi serverer selvfølgelig også et stort udvalg af økologiske teer og vores populære Valrhona-chokolade.

Følg med i hvad der sker

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No connected account.

Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.

Bag om

Lene Hyldahl

Min passion for kaffe startede hos Sigfreds Kaffebar i Århus og her blev grundstenene lagt i tankerne om at skabe et eget sted. I 2000 stiftede jeg Behag Din Smag, som en vin, delikatesse og indretningsforretning, ved siden af uddannelse og arbejde. I 2004 åbner Behag Din Smag i sin nuværende form, nemlig som rendyrket kaffebar. Jeg er uddannet tjener, HHX og markedsføringsøkonom. Har deltaget i flere konkurrencer indenfor kaffefaget, både i ind- og udland. Jeg svæver som regel rundt mellem bageriet og espressomaskinen. Dagen kan ikke starte uden en morgen-cappuccino.

Jeppe Hasager

Jeg blev en del af Behag Din Smag kaffebar i 2004 og blev hurtigt fanget i passionen for kaffens vidunderlige verden. Jeg har deltaget i Nordic Barista Cup, Aeropress VM og været på kafferejser i bl.a. Nicaragua, Costa Rica og Kenya. Jeg er uddannet på kontor og har læst HHX/HD. Hvis ikke jeg findes foran espressomaskinen, så bakser jeg også med kaffebarens praktiske udfordringer. En aeropress med lysristet etiopisk natural kaffe – det er min favorit!

Berulfsens Aalborg

Kurser & arrangementer

Barista One

Barista One er kurset, hvor du får den grundlæggende viden om og introduktion til barista håndværket. Du vil komme til at prøve espressobrygning, steamning af mælk og ophældning – både på en hjemmemaskine og vores store espressomaskine. Denne aften vil byde på en masse viden og fif til brygning af en dejlig kop espressobaseret kaffe. Kort sagt: Er du interesseret i baristafaget, er dette kurset for dig. Tilmelding kan ske i kaffebaren eller skriv til lene@behagdinsmag.dk med den ønskede kursusdato (MobilePay nr. 118616). Pris 500,- kr. Kurset varer 2½ time.

NB: Tilmeldingen til kurset er bindende, men skulle du blive forhindret vil vi gerne forsøge at afsætte din plads til anden side – om muligt.

Barista One kursus afholdes:

Tirsdag d. 17. september kl. 18 – 20.30 (UDSOLGT)

Tirsdag d. 29. oktober kl. 18 – 20.30 (UDSOLGT)

– flere datoer her og på Facebook når fastsat 

Barista Two

Barista Two er en viderebyggelse på Barista One Her vil vi forsætte med baristakundskaberne ved vores professionelle maskine – vi vil brygge, smage og analysere samt øve latte art. Vi vil selvfølgelig også se på eventuelle nyheder inden for baristafaget. Der er max 5 deltagere på holdet, så der er rig mulighed for at spørge og prøve løs. Pris 595,- inkl. en pose af vores espressokaffe 250 gram med hjem. Varighed 2½ time.

NB: Tilmeldingen til kurset er bindende, men skulle du blive forhindret vil vi gerne forsøge at afsætte din plads til anden side – om muligt.

Barista Two kursus: 

– næste kursusdato derefter – annonceres her og på Facebook 

Kontrolrapport


Se vores kontrolrapport på Fødevarestyrelsens hjemmeside her